Birgittes Blog

Birgittes Blog

Stoffer

Februar 11Posted by Birgitte Nielsen Mon, February 28, 2011 19:48:52

Kan man kalde mig stofmisbruger ?

Bare fordi jeg har brugt 2 meter stof på en søndag?

Mangler stadig nålen for at blive færdig.

Kjoler

Februar 11Posted by Birgitte Nielsen Mon, February 28, 2011 06:24:58

Søndagen gik med noget af det jeg synes er sjovt, og spændende. Begge maskiner var i gang, kørte godt nok lidt træge i starten, og det er jo fordi det er længe siden de har været igang. Den ene trænger voldsomt til en støvsugning, den anden kan måske trænge til et rigtigt professionelt eftersyn? De nye sjove nåle som min søster har givet mig, blev flittigt brugt. De er gode.

Så Drømmekjolen hænger på skabet, og venter på at blive lagt op, fordi jeg mangler en tvillingnål. Der skal syes med dobbelt søm, og selv om jeg ledte alle vegne, fandt jeg ikke nogen nål i mine gemmer.

Kjolen har korte ærmer med et "vandfald" i halsen, det ser faktisk godt ud, og var ikke det der var svært at sy.

Mønster: Godt Stof: Meget levende. Resultat OK(hvis jeg selv skal sige det)

Gardiner

Februar 11Posted by Birgitte Nielsen Sun, February 27, 2011 08:30:35

Lørdagen gik med: Familiebesøg det meste af dagen, derefter fik jeg lige klippet i de gardiner min søster lagde af herude for længe siden, så nu kan jeg med god samvittighed gå i gang med ..........

"Drømmekjolen"

Så blev jeg lige inspireret til et nyt projekt: Blev helt misundelig på en masser af bomuldsgarn til et tæppe som min søster er gået i gang med til hendes knægt.
Der var ensfarvet nøgler og multifarvet nøgler, superskønne farver.

Drømme

Februar 11Posted by Birgitte Nielsen Sat, February 26, 2011 08:53:46

Jeg kan godt lide at sy, har længe forsøgt at komme i gang, men det er som om det ikke bliver til noget. Det ender altid med weekenden går med noget andet.

Nu ligger der et mønster og venter på at blive klippet ud.

Det kan ikke være så svært, nu må vi se. Stoffet er ikke tørt, så jeg kan ikke begynde endnu.

Min søster kommer og henter mig, turen går til Orø, og bagefter kan vi se frem til grilstegte ænder her på det lokale spisested. "Godset"

God lørdag til alle.smiley

Drømme eller ?

Februar 11Posted by Birgitte Nielsen Fri, February 25, 2011 21:37:42

Drømmekjole eller ?

Stof og mønster er leveret, stoffet er vasket og hænger nu til tørrer. Mønsteret skal klippes ud, det er et af de mønstre hvor der er flere modeller i samme sæt. Sværhedsgraden : Begyndersmiley

Urolig nat

Februar 11Posted by Birgitte Nielsen Thu, February 24, 2011 06:39:50

Midt om natten vågner jeg pludselig fordi, der er en urolig hund, den ene hund er trillet - skubbet - rullet - ind under sengen og kan nu ikke komme ud!

Ud af sengen ned på knæ og ind med hænder til hunden for dels, at holde hende fast dels at hive hende ud. Den kan nemlig ikke komme ud hvis den ligger på maven, den kan kun komme sidelæns ud.

Inden var jeg vågnet uden at vide hvorfor? Om der er et tog midt om natten der vækker os eller hvordan det har jeg ikke fundet ud af endnu. Det er lidt underligt fordi vi har talt om det, og det viser sig når det bliver morgen, at vi som regle begge har været vågne, der midt om natten.

Måske skal jeg undersøge DSB køreplan for godstoge?

God dag til alle

Tirsdag

Februar 11Posted by Birgitte Nielsen Tue, February 22, 2011 06:20:18

Motion til alle

Herude foran huset ligger der flere timers motion. Der er brænde, der skal saves, flækkes, flyttes og stables. Det er det man får varmen af flere gange. Det er faktisk også noget af det hvad arbejde jeg rigtigt godt kan lide på denne kolde årstid.

Senere får vi lavet et brænde skur, hvor også saven kan stå - den sav der kan bruges når man har en lang gren der skal kortes ned til brænde. Skuret skal være stort nok til man kan stå i tørvejr og save med saven, og samtidig stort nok til at der kan være brænde til mere end en sæson.

Ting og sager

Februar 11Posted by Birgitte Nielsen Mon, February 21, 2011 06:15:32

En kiste - to eller tre

- der er faktisk en hel del, flere forskellige slags.

Den første vi fandt, er der ikke så meget i, noget garn nogle briller og sokker, den stod i stuehuset. Den anden stod på loftet og indeholder en masse tegninger fra murermesterens tid, den tredje indeholder gamle papirer, og den fjerde er mintgrøn og måske lidt speciel. Den femte er noget mindre og mørk og også fyldt med papirer.

Malerier

Malerier – alle mulige slags, store malerier, mindre malerier, ikke lige noget sofastykke, der skal hænge over min sofa.

Et sted står der skuffer… flere skuffer med noget i!

Et andet sted står kommoden der mangler skufferne.

Strygebrædder, vaskebrædder, store tønder, store træ kar, runde smørebrædder i porcelæn, dels de gule og dels nogen med blomster på, tja vi har det hele.

Æggebægre, der er de gule, dem af metal, dem af træ, dem af porcelæn og nogen af keramik

Kander, den gule, den brune den med striber, den store og den lille.

Glas, glas vaser, glas flasker, drikke glas.

Billederne er på vej

Next »